Tornby kirke er åben hverdage

8.30-15.30

Tårnet er formentlig først bygget til en gang i 1500-tallet. Det er opført af mursten og nogle granitkvadre, der sikkert stammer fra kirkens vestgavl. Det har været et dårligt byggeri, for ved et syn i 1688 hedder det: "Så vi tårnet på alle sider og kanter at være ganske forfalden, så dersom det ikke i tide får hjælp, frygtes, at det med det første falder ned." I 1694 bliver der gennemført reparationer, men ved et syn igen i 1705 anføres det, at tårnet "højligen behøver reparation". 1708 får det en større reparation og igen i 1791. Men tårnet bliver ved med at volde problemer, og i 1949 er det så forfaldent, at man beslutter at rive det gamle tårn ned og bygge nyt. Det nye tårn har samme dimensioner som det gamle.

Øverst i det trekantede topfelt ses et Kristusmonogram, der er en sammenskrivning af de to første bogstaver på græsk for Kristus: X og P. Til venstre og højre herfor ses de græske bogstaver alfa og omega - det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. Det henviser til Johannes Åbenbaring 22,16: "Jeg er begyndelsen og enden, alfa og omega, den første og den sidste".

Nedenunder står med latinske bogstaver: OPTIMUM VIATCUM PIETAS: Fromhed er de bedste rejsepenge.

På selve tavlen læses følgende:

År 1580, den 10. april døde hæderlige og vellærde mand, salige hr. Peder Wiborg, fordum herreds-provst udi Hoorns herred og sognepræst udi Tornby og Vidstrup sogner udi 25 år og ligger her begravet, ætatis anno 59 (altså 59 år gammel).

År 1612, den 4. maj døde hæderlige og gudfrygtige quinde, salige Birgitte Madsdatter af Tornby præstegård, levede med salige Peder Wiborg udi 25 år og med salige hr. Peder Lauridsen udi 32 år, og ligger her begraven mellem dem, ætatis anno 74.

År 1618, den 8. november er hæderlige og vellærde mand, salige her. Peder Lauridsen hensovet udi Herren, efter han havde været sognepræst ved Tornby og Vidstrup kirker udi 39 år og ligger her begravet, ætatis anno 68.

Hvert afsnit indledes med de pågældendes initialer. Nedenunder ses Markus 13,33: Vogt eder, våger og beder, thi I ikke vid, når tiden er.

Peter Sørensen fortæller:

"Fregatten Jono er et smukt sejlskib med fuld sejlføring. Det er 67 cm langt og er armeret med 30 kanoner. På stortoppen føres det danske flag, medens det norske vajer på gaflen. Navnet JUNO læses på agterstavnen. Modellen har haft en ejendommelig skæbne. Den har nemlig forbindelse med et skibsforlis, som fandt sted ud for Tornby 15. februar 1849, hvilket understøttes af nogle optegnelser, som den daværende repræsentant for det svensk-norske konsulat i Hjørring har gjort. Det forliste skib var norsk og hed "Edvard". Det var på vej fra Portugal til norge med en last salt og sydfrugter. Skibet blev slået til vrag og hele besætningen omkom. Vragrester og dele af lasten blev i de følgende dage skyllet op på stranden. Iblandt vraggodset fandt man skibsmodellen "JUNO". Den blev sammen med det øvrige strandingsgods solgt på auktionen og havnede hos Chr. Heilesen, "Kjærsgaard Møllegaard". Denne lod skibet istandsætte, hvorfor det engang i 1850'erne blev ophængt i kirken, hvor det siden har haft sin plads, idet det dog senere er blevet omrigget af en styrmand fra Læsø. Modellens historie kendes fra en norsk styrmand, som havde sejlet med det forliste skib. Han havde også været med på den sidste tur, men var gået i land i Marseille. Han kunne oplyse, at fregatten var bygget af "Edvards" kaptajn, Thomas Thiis, og at den var bestemt for kaptajnens dengang 12-årige søn. Med hensyn til modellens navn kunne han sige, at kaptajnen havde opkaldt skibsmodellen efter sønnens fødselsmåned, juni."
Artiklen i Vendsyssel Årbog beretter endvidere, at kaptajn Thiis' søn, grosserer Mads Michael Thiis besøgte Tornby kirke i 1911 for at se "Juno". Han lovede da at skænke modellen et norsk silkeflag. Det blev overrakt af hans søn, læge Thiis i 1912.

Anholt Knobs gamle fyrskib "Knoben". Modellen er 70 cm lang og 75 cm høj. Det er en tomastet skonnert med en kugle på fokkemasten og dannebrog på agtermasten. Modellen er bygget af Jens Chr. Christensen, født i Tornby 1828. Da han skulle deltage i krigen 1848 fik han en pengegave af Chr. Heilesen, "Kjærgaard Møllegaard" og lovede da at gengælde gaven. Efter krigen blev han ansat ved fyrvæsenet og var bl.a. en tid ansat som fører på Anholt Knob. Han byggede modellen til Chr. Heilesen, der skænkede den til kirken i 1870.

Altertavlen er fra ca. 1400. I midten er tavlen opdelt i seks felter. I venstre mod højre i det øverste felt står Skt. Anna med Maria og barnet. I midten Gud Fader på tronen med den lidende Kristus i skødet. Til højre står Skt. Catharinæ. De nederste tre felter viser fra venstre side Skt. Olaf, der står sejrssikkert med fødderne ovenpå hedenskabets drage. I midten er de hellige trekonger, der tilbeder Jesusbarnet i stalden. Hvem manden yderst til højre er, står dog lidt hen i det uvisse. Nogle mener, at det er en af børglumbisperne. Andre mener, at det er julemanden, nemlig Skt. Nikolaus. På sidetavlerne findes de tolv apostle.

Se flere billeder ved at trykke på billedet til venstre

Tekst: Johs. V. Sørensen: De ti kirke i Hirtshals kommune. Lokalhistorisk selskab for Hirtshals kommune 1986

Fotos: Niels Clemmensen

Se flere billeder af kirken på Aalborg stifts hjemmenside