EVANGELIUM

Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er*. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.

Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« Matt 20,1-16

*i den autoriserede oversættelse står: ”betale, hvad ret er”. Dette er ikke, hvad der står i den græske tekst.

PRÆDIKEN

Vi lever jo i en tid, hvor man af pædagogiske årsager skal prøve at gøre de historier, man gerne vil have børn til at forstå mere levende, end hvis man bare bad dem lytte til selve historien. Derfor tror jeg, der er mange af os præster, der har prøvet at lade konfirmander eller mini-konfirmander gennemspille netop denne lignelse som et skuespil. Med slikkepinde som en dagsløn, og uden at afsløre slutningen på historien før man sætter børnene til at arbejde.

Jeg er så holdt op med det igen, for det har hver gang ført til stor utilfredshed og aggression, og en enkelt gang var det ved at ende med slåskamp.

Og det siger jo ikke så lidt om, hvor provokerende en pointe, Jesus kommer med i sin lignelse om daglejerne i Herrens vingård.

Lige løn for lige arbejde – det er en parole i vores tid, hvor vi skriver arbejdstimer ned og nøje fører regnskab, så ingen får særbehandling eller overdrevne frynsegoder.

Så hvis vi ser på lignelsen med fagforeningens øjne, eller blot med den almindelige menneskelige forståelse af, hvad retfærdighed er, - så er lignelsen klart et udtryk for forfordeling eller korruption. Det er nok også derfor at både arbejderne i lignelsen og i øvrigt de børn jeg er kommet til at udsætte for en udlevelse af lignelsen, bliver så vrede, da lønnen udbetales.

Men nu er der ikke tale om en socialrealistisk novelle vi har med at gøre, men en lignelse, der skal fortælle os om Himmeriget.

Og i Guds rige er både ret og retfærdighed noget helt andet end det er imellem mennesker. Imellem mennesker handler retfærdighed om at få løn som forskyldt. Her skal man have den løn, man har gjort sig fortjent til. Her må man yde før man kan nyde.

I Guds rige er ret og retfærdighed derimod knyttet direkte til Gud selv. Og Gud er ikke retfærdig fordi han giver os mennesker løn som forskyldt. Heldigvis. Gud er ikke retfærdig, fordi han dømmer os efter vores ydelser og gerninger. Heldigvis. Den slags retfærdighed kender nemlig en grænse og er begrænset i sig selv.

Guds retfærdighed derimod er grænseløs. Gud er ikke retfærdig fordi han dømmer os retfærdigt, men fordi han GØR os retfærdige. Og Guds retfærdighed ER Guds nåde. Den grænseløse og altovervindende nåde som har sit udspring i Guds kærlighed.

Derfor gives vi alle hver især den samme løn; vi får den samme ret uden hensyn til om vi er de første eller de sidste, om vi er stærke i troen eller slet ikke kan tro, om vi er dydige og dygtige til at udleve Guds vilje, eller om livet smuldrer mellem hænderne på os og vi svigter den opgave, vi er sat i verden for at udføre.

Guds løn er hans nåde og kærlighed. Den er lige stor og altomfattende uanset hvilket menneske modtager denne løn. Vi er alle sat i verden som daglejere for Gud. Det er vores opgave i livet at sørge for at gøde og vande, så kærligheden kan blomstre imellem os. Det lykkes sjældent så godt, som vi gerne ville have det. Hvis det gjorde, levede vi allerede i Guds Rige. Men i de små kan nåden og kærligheden alligevel spire frem og give vores liv mening og retning. Og dagens evangelium er dette: at foran os venter den store løn, Guds retfærdighed, Guds nåde og kærlighed, for det er løftet til os, at vi alle for den samme løn, uanset fortjeneste.

Amen.