Praktisk om bisættelse og begravelse
Når man har mistet
Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.
En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.
Når man skal have begravelse eller bisættelse, kontakter man ofte en bedemand, som står for det praktiske. Man er også altid - og på et hvilket som helst tidspunkt - velkommen til at kontakte sognepræsten.
Når tid og sted for begravelse/bisættelse er blevet fastsat, aftaler man et møde med præsten, og her finder man sammen ud af, hvordan handlingen skal foregå.
Når man ligger for døden.
Hvis man kommer i den situation, at man selv eller ens pårørende ligger for døden, er man meget velkommen til at kontakte præsten, for at få en samtale. Her kan livets store spørgsmål vendes, både under fire øjne eller sammen med det pårørende.
Nogle har også behov for at planlægge deres begravelse, vælge salmer og tale om, hvad der skal ske. Her kan præsten hjælpe med at fortælle, hvad begravelsesritualet betyder. Hvordan fx. de tre håndfulde jord svarer til de tre håndfulde vand i dåben, og viser at vi både på vej ind i livet og når vi når til livets ende, er omsluttet af Guds kærlighed.
Det er også tradition, at gå til alters, når man ligger for døden. Det er et godt og stærkt ritual, som tilsiger os Guds tilgivelse for vores synder og lover os at vi skal leve videre i Guds evighed, når vi selv når til enden på vores liv. Præsten har et lille nadver-sæt, som han tager med ud til den dødende, hvis man beder om det, og ofte vil ritualet både være højtidigligt og på samme tid hjemligt, da det tit foregår ved den døendes seng.