Tornby-Vidstrup Kirkekor
Tornby-Vidstrup Kirkekor er et blandet kor med voksne i alle aldre, fordelt på sopran-alt-tenor-bas. Vi er lige nu ca. 20 sangere, har plads til flere, og siger velkommen til nye sangere.
I Tornby-Vidstrup Kirkekor synges et bredt repertoire – en skøn blanding af dansk, svensk, engelsk, tysk osv – kirkemusik, højskolesange, mere rytmisk musik og folkemusik.
Tornby-Vidstrup kirkekor synger nogle gange om året til gudstjenester i kirken, til sangaften i sognegården, til gudstjenester og koncerter med andre kor mm.
Koret øver i sognegården hver torsdag kl. 16.30-18. I pausen i korprøven drikker vi kaffe/the, og har det rart med at hygge og snakke.
Har du lyst til at være med, så kontakt organist Anita Beck Hyldgård, anitasamsing@gmail.com. Tlf: 22170173. Eller du kan bare møde op, synge med til en korprøve, og se, om det er noget for dig. Det er gratis at være med.