Ledige stillinger
Sæsonansat gravermedhjælp fra 1. april - 30. november 2026
Tornby - Vidstrup Sognes Menighedsråd søger en sæsonansat gravermedhjælper med tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale.
24 timer pr. uge. Arbejdet omfatter blandt andet: Ren- og vedligeholdelse af gravsteder, kirke, kirkegård samt udenomsarealer.
Menighedsrådet søger en engageret person med interesse for udendørsarbejde og grønne anlæg, som kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og stabil, har forståelse for kirken som arbejdsplads og som har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det øvrige personale.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund.
Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der stilles ikke krav om gartnerisk uddannelse til stillingen. Kørekort B er et krav.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Kontaktperson Grethe Olesen, tlf. 22 62 87 92
Graver Elisabeth Iversen, tlf. 51 67 06 68
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Tornby - Vidstrup Sognes Menighedsråd på mail: 8466fortrolig@SOGN.DK senest den 20. februar 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 10 eller efter aftale.
Menighedsrådet kan oplyse, at
• der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen
Diget ind mod Tornby Krike