EVANGELIUM

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet.

Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »"Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.«

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. 

Joh 2,1-11

PRÆDIKEN

”Spørgsmålet er, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt.” Sådan siger vi ofte, når vi vil pege på, at det ikke er hvordan man har det, men hvordan man ta´r det, der har betydning for vores liv.

Hvis du ser dit glas som halvt tomt, ser du på de negative sider af tilværelsen, så er den grundlæggende erfaring, at noget er blevet taget fra dig, fordi glasset kunne være helt fyldt op.

Omvendt er det, hvis man ser glasset som halvt fuldt, så ser man glassets indhold som en gave – eller man ser livet, som en gave, for det er jo egentlig det, som billedet af det halvtomme eller halvfulde glas skal illustrere.

For at tale direkte ind i vores situation her, hvor vi netop har fået forlænget de hårde coronarestriktioner frem til 7. februar - med mulighed for forlængelse, så er spørgsmålet om vi glæder os over, at der trods alt ikke er udgangsforbud eller om vi ærgrer os over, at være stækket på vores frihed endnu en periode. Eller her i kirken, hvor spørgsmålet kunne lyde, om vi ærgrer os over ikke at kunne synge sammen, eller glæder os over trods alt at kunne mødes til denne stækkede gudstjeneste.

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

I dagens evangelium er spørgsmålet på en måde også om glasset er tomt eller fuldt, for vi er til en bryllupsfest, hvor glassene er blevet tømt så hurtigt, at de er løbet tør for vin. De er nu nødt til at slukke deres tørst i vand. Og så ved enhver, at festen er ved at være forbi.

Og bliver vi ved at et se glassets indhold som vores liv, så sker det jo også på et tidspunkt, at vores glas ikke engang kun er halvt fuldt, men ved at være tømt. På det tidspunkt i livet kan det være svært at se glassets indhold, vores liv, som en gave, for gaven er for længst åbnet og brugt, og der bliver mindre og mindre tilbage af det. Og det er svært ikke at se livets gaver, som noget, der bliver taget fra os, for jo længere, vi lever, des større sandsynlighed er der for, at vi mister – vi mister vores gode helbred, vi mister dem vi har kær, vi mister vores ungdoms kræfter og spontane glæde over de ting, som en gang var nye. Erfaringen er, at glasset bliver tømt, og når vi når til bunden af vores glas er det en endnu større kunst, at se vinen som en gave – at leve i taknemmelighed og glæde over det, der har været, for erfaringen er, at vi er i færd med at miste gaven.

Det er netop i den erfaring, tabsaerfaringen, at dagens evangelium taler til os. For i dagens evangelium møder vi den magt, der kan gøre vand til vin. Den magt, der kan fylde det tomme glas igen. Den magt, der kan give os det liv tilbage, som døden tager fra os. Den magt, der kan gøre alting nyt.

Den magt er selve skabermagten, og i mennesket Jesus smelter denne magt sammen med det skrøbelige menneskeliv og overvinder døden selv. Jesus er på den måde det bæger, hvor vandet forvandles til vin, hvor det liv, vi er dømt til at miste, bindes sammen med Guds evige kærlighed.

Så når vi om lidt går til alters er spørgsmålet ikke, om vi selv ser bægeret som halvt fuldt eller halvt tomt, for her findes den magt, der aldrig løber tør. Her er det fulde bæger, som ingen kan tømme.

Amen.