Fastelavns søndag 14.februar 2021

Fastelavns søndag 14.februar 2021

Fastelavns søndag 14.februar 2021

# Præstensblog

Fastelavns søndag 14.februar 2021

EVANGELIUM

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.  Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«  Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham.  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;  og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« 

Matt.3,13-17

PRÆDIKEN

Nogle gange bliver jeg helt forskrækket.

Det skete her forleden, hvor jeg var ude at købe ind og kom til at løfte blikket op og så på folk omkring mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at leve i en sammenhæng, hvor det, at dække sit ansigt til - at maskere sig - var præcis det, som man både forventer og forlanger af folk. Jeg havde aldrig forestillet mig en situation, hvor det at skjule sin identitet, ville blive den norm, som vi alle var nødt til at underlægge os.

Og nu kommer det, jeg er blevet mest forskrækket over: jeg havde ikke forestillet mig at komme til at leve et liv i en sammenhæng, hvor det at kunne skjule sin egen identitet, sit eget ansigt, bag en halvmaske henne i supermarkedet, kunne føles som en befrielse, fordi jeg nu er så corona-træt, at jeg mest af alt har lyst til at isolere mig helt af egen drift.

Men det er sådan det er lige nu.

I dag er det fastelavns søndag – under normale omstændigheder ville vores børn klæde sig ud, tage masker på, synge: ”ka’ du gætte hvem, jeg er?” og så slå katten af tønden med et ordentligt brag og ende i en bunke af slik og appelsiner, uden at tage hensyn til smittefaren.

Under normale omstændigheder ville vi nu tage masker på for sjov, og så afsløre os for hinanden, for fastelavn handler netop om at smide masken. Kan vi ikke slå katten af tønden og vi må ikke smide masken, heller ikke når fastelavnen er forbi.

Men lytter vi til evangeliet i dag, så er der én, der afslører sig, én, der smider masken. For evangeliet om Jesu dåb handler om, hvordan Gud viser os sit sande ansigt i Jesus fra Nazareth. Det sker i det, Gud røst lyder over vandet – ”han er min søn”. Jesus er Guds udtrykte billede. Når vi ser på ham, da ser vi Gud.

Vi mennesker har det med at henføre alt det, som vi ikke kan forstå til de højere magter. Alt det, vi ikke har kontrol over, og alt det, som vi finder urimeligt, uretfærdigt, tilskriver vi Gud. Derfor kommer vi også ofte til at blande dødens magt sammen med den Gud, der giver os livet og lyset og kærligheden.

Men nu kommer den sande Gud til os.  I Jesus viser Gud sit sande ansigt. I Jesus afsløres Guds magt fuldt ud. Og det stemmer ikke med Johannes Døberens gudsbillede, at Jesus, den rene og ophøjede Gud, skal døbes af et syndigt og dødeligt menneske som han selv, for Johannes dåb er en renselsesdåb. En dåb for dem, der har brug for at blive renset fra synd og svigt. Derfor stritter Johannes imod.

Men Guds retfærdighed er ikke den slags, som peger vores synder ud og dømmer os retfærdigt efter dem. Guds retfærdighed er meget større end det. Gud er retfærdig, fordi han gør os retfærdige. ”således bør vi opfylde al retfærdighed”, siger Jesus. Ved at bliver døbt, deler Jesus vilkår med os, Jesus træder i det syndige menneskes sted, tager alle vores svigt, al vor synd på sine skuldre i det han træder ned i Jordenflodens vand og lader sig døbe.

Og ved at gå ind i dåben på samme vilkår som os andre, så sprænger han dåbens grænser inde fra. Jesu dåb gør dåben til en frelsesdåb. Dåben bliver det sted, hvor Gud tager masken af og viser sig som den magt, der tager imod ethvert menneskebarn, uanset hvor urent og syndigt det er. Dåben bliver det sted, hvor Gud viser sin magt som den nåde, der tilgiver al synd, og giver os sit evige liv i stedet for vores skyld og skam. Dåben bliver med andre ord det sted, hvor Gud tager masken af, og viser sig som den rene og skære kærlighed.

Om lidt, da får vi også lov at tage vores maske af – i mere end en forstand. Når vi går til alters, da står vi blottede for Guds ansigt. Og Gud lader sit ansigt lyse over os, møder os med en kærlighed, der ikke blot elsker os, men gør os i stand til at elske.

Gud kærlighed vil altid ligge i os, som et frø i jorden. På trods af masker og afstand, på trods af skrøbelighed og corona-træthed, så er vi givet kærlighedens gave. Og når vi møder et maskeret menneske, når vi selv gemmer os bag vores masker, skal vi huske netop dette. At bag masken findes der et lille kim af kærlighed.

Amen.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed