Seksagesima søndag 7.fenruar 2021

Seksagesima søndag 7.fenruar 2021

Seksagesima søndag 7.fenruar 2021

# Præstensblog

Seksagesima søndag 7.fenruar 2021

EVANGELIUM

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«

Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.« Mark 4,1-20

PRÆDIKEN

Dagene længes og vinteren strenges, lyder ordene fra Brorsons vintersalme. Frosten har fat i os – har fat i jorden, der er blevet så hård, som den vej, vi hører om i lignelsen. Den hårde vej, hvor ordet bliver sået, men straks ædt af fugle, der søger føde.

Vi er på mange måder prisgivet i denne hårde årstid – og i den denne hårde tid, hvor ikke kun er kulden, men også den verdensomspændende pandemi, der holder os hjemme og får os til at isolere os. Lukke døren, holde afstand til det medmenneske, vi skylder vores omsorg og nærvær.

Vi bliver forhærdede, som Jesus taler om, i udlægningen af sin lignelse. Hjertet omlejres af kulde og bliver hårdt som sten. Forhærdelsen er ofte det eneste forsvar, vi kan stille op med, når vi rammes af livets hårde storme. Forhærdelsen er et panser, en rustning, der gør os i stand til at stå igennem de ting, der sårer os; gør os skrøbelige.

Men forhærdelsen er ikke kun en hård medicin. Den slår det levende i os ihjel. Vores sårbarhed, vores medfølelse, vores frimodighed og glæde. Og først af alt slår den vores lydhørhed ihjel. Gør os ude af stand til at høre Guds ord og tage imod Guds kærlighed. Forhærdelsen vender os væk fra Jesus, væk fra Gud ord.

Det handler dagens evangelium om. Det handler om, hvordan vi mennesker er som den hårde, frosne jord, hvor intet kan gro. Den klippegrund, hvor alt det gode, der spirer frem, atter må dø, for vi er begrænsede og vi kommer til kort overfor de kræfter i tilværelsen, der tager livet fra os.

Vi vil så gerne være som den gode jord. Den jord, der så frugtbar, at den bærer tredive, tres og hundrede fold. Jeg tror de fleste af os gerne ville kunne strømme over med glæde og overskud. Altid være gavmilde og bevare modet selv i de hårdeste tider, så vores med mennesker altid havde glæde af os, så alle vores projekter blomstrede og vores liv bar frugt. Kun Jesus er sådan et menneske. Kun Guds søn kan overvinde alle livsødelæggende magter, kun hans liv kan bære 30, 60 og 100 fold.

Hvis vi spejler os i lignelsen, så tror jeg til gengæld intet ærligt menneske, vil kunne sige at de ligner den gode jord, hvor alle de korn, der sås, spirer frem, og bærer 100 fold. Personligt kan jeg kun spejle mig i de tre første jordtyper. Jeg kan være hård som flint, jeg kan lade mig begejstres det ene øjeblik, men så miste pusten undervejs før jeg når målet, og ikke mindst marken fuld af ukrudt. Mit sind er fuld af tidsler og torne. Jeg er fortabt og forhærdet. Og selvom det ligefrem er mit arbejde at forkynde Guds ord, så bærer det ikke den frugt i mit liv, som jeg godt kunne drømme om. Jeg er og bliver et tidselgemyt.

Men Jesus kommer os til undsætning. For nu udlægger han lignelsen – og han gør det ved at afsløre for os, at ikke engang disciplene forstod at lytte til Guds ord. De var alle så forhærdede som den hårde jord. Og alligevel tilhører de Jesus.

Og nu sker der noget underligt, for i sin fortolkning, ændrer Jesus på det hele. Det står ellers helt tydeligt til at begynde med:

Sædemanden må være Gud.

Kornet er Guds ord. Og så må jorden, der skal tage imod Guds ord, være os mennesker.

Men det er som om sammenligningen skrider undervejs i Jesu udlægning af lignelsen. Som om de korn, der bliver sået, forvandler sig fra at være Guds ord til at være os mennesker. For Jesus omtaler pludselig kornet som ”dem” – altså som om det var os mennesker.

”De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det;” fortæller Jesus os.

Hvis det er rigtigt, at kornet forskyder sig og bliver til os mennesker, så tror jeg, at lignelsen netop peger på, at Jesus er den gode jord. Han er både kornet, som er Guds ord, OG han er den gode jord, hvor alt blomstrer og bærer 100 fold.

Når vi bliver døbt, så plantes vi ind i Jesus. I dåben smelter vi sammen med Kristus og i ham får vi del i Guds evige kærlighed, så vi, selvom vi må dø som et frø i jorden, vil spire op i Guds rige, hvor vores liv bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold.

Amen.

Du vil måske også kunne lide...