Juleaften 24.dec.2020

Juleaften 24.dec.2020

Juleaften 24.dec.2020

# Præstensblog

Juleaften 24.dec.2020

EVANGELIUM

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.

Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Luk 2,1-14

PRÆDIKEN

Kom Jesus vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest. Amen

Kan I huske i det tidlige forår, da statsministeren lukkede landet ned? Dengang var der en særlig stemning. Mange af os var bange for, hvad der ventede. Det var alvor. Ikke i hundrede år har vi haft en epidemi, der spændte verden over. Men samtidig opstod der en særlig ånd i landet. Vi stod sammen ved at holde afstand, vi vidste, at smilet er den korteste afstand mellem mennesker, og lærte at give hånd med albuen. Vi sang morgensang med Fillip Faber og så gik vi og sagde ”det bli’r godt igen”.

”Det bli’r godt igen”. Det blev nærmest til et omkvæd. Vi sagde det så ofte, vi kunne. Folk skrev det på deres facebookprofil og en dag, hvor jeg gik tur i forårssolen stod det malet på en sten med barnlig skrift i en villahave. Vi havde håb og gåpåmod.

Der er gået næsten et år siden da. Og vi har lige oplevet en næsten lige så hård nedlukning som i foråret. Men nu er vi trætte. Vi går rundt bag mundbind og oplever, hvordan ikke engang smilet nu kan nå frem til vores medmennesker. Og jeg har ikke hørt folk sige, at det bliver godt igen. Tvært i mod har december været fuld af bekymring, ængstelse og utryghed. Og ved siden af utrygheden må mange af os undvære og savne dem, vi holder af, dem, vi skulle fejre jul sammen med, dem, der i virkeligheden gør den største forskel i vores liv. Det er som om ordene om, at det bliver godt igen, er blevet overdøvet af et andet omkvæd. ”pas på, hold afstand, bliv hjemme.”

Vi bliver isolerede hver især. Vi sidder og venter, men ængstes nok mere end vi kan glæde os, for vi er trætte. Det er som én lang nattevagt, der aldrig hører op. På den måde kan vi spejle os i hyrderne, som vi hører om i juleevangeliet.

De sidder uden for bymuren, ubeskyttede, alene. De skal vogte fårene. Ude i mørket findes både rovdyr og røvere. De skal være på vagt overfor fjender, de ikke kan se. Det skal vi også. Vi skal både passe på den virus, der har lukket hele verden. Og ikke mindst skal vi vogte os fra tungsindet og håbløsheden, der truer endnu flere.

Men nu sker det. Både for hyrderne og for os. Det bliver jul. I nat rører himlen ved jorden. Evigheden besøger vores lille skrøbelige liv. Guds kærlighed bliver født ind i menneskelivet. Og lyset, som vi helt har glemt at tro på og håbe på i denne lange vinter, det lys bliver tændt.

Vi hører, hvordan hyrderne gribes af stor frygt, da Herrens engel viser sig og Herrens herlighed stråler om dem. Men Englen kalder os ud af frygten og over i håbet: ”frygt ikke!”

”Frygt ikke!” Det er de ord, som Gud møder det ængstelige menneske med. ”frygt ikke” er omkvædet i det nye testamente. Og ”frygt ikke!” er julens stærke budskab til os.

”frygt ikke!”, for Gud holder ikke afstand. Gud er den kærlighed, der elsker os så højt, at han gennemtrænger alle grænser og overvinder alle skel, for at komme til os midt i mørket og ensomheden.

”Frygt ikke!”, for verden er skabt i kærlighed og verden er båret af Guds stærke kærlighed, på trods af mørket og alt det onde.

”Frygt ikke!” for nu i nat fødes kærligheden som det lille skrøbelige barn, der kommer til verden for at vække glæden i os. Det barn, der kommer til os med troen og håbet på, at det bliver godt igen. Også selvom vi knap kan tro på det.

”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed